Kildeskattebekendtgørelsen § 7
Bekendtgørelse om kildeskat.
Bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1084 af 23. juni 2022, bekendtgørelse nr. 449 af 28. april 2023, bekendtgørelse nr. 1006 af 27. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 1137 af 25. august 2023I medfør af § 43, stk. 2 , § 45, stk. 1 , § 46, stk. 2, 3. og 4. pkt. , § 48, stk. 4 , stk. 5, 3. og 4. pkt. , stk. 7, 5. og 6. pkt. , stk. 9, 2. pkt. , og stk. 10 , § 48 A , § 50, stk. 2 , § 51, 2. pkt. , § 52, stk. 4 og stk. 5, 3. pkt. , § 53, stk. 4 , § 55 A , § 56, stk. 1 , § 57 , § 61, stk. 3, 2. pkt. , § 65, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 6, 5. pkt. , § 67, stk. 4 og 6 , § 76 , § 84, stk. 3 , § 85, stk. 3 , § 88, stk. 3 , § 89 A, stk. 8 , og § 114 i kildeskatteloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som ændret ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 10, stk. 7, 3. pkt. , og § 10 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige , jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, og § 35, stk. 1, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 2. Forskudsregistrering m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Til brug for forskudsregistreringen af den skattepligtige fastlægges det, i hvilken kommune den skattepligtige er hjemmehørende. For skattepligtige, der er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, anses den skattepligtige for hjemmehørende i en af de kommuner, der er anført nedenfor, i denne rækkefølge:
1) Den skattepligtiges bopælskommune pr. 5. september i året før indkomståret.
2) Den skattepligtiges bopælskommune på forskudsregistreringstidspunktet.
3) Den kommune, den skattepligtige ved den seneste forskudsregistrering er anset for hjemmehørende i.
Stk 2. Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret. Forskudsregistreringen sker i så fald efter reglerne i stk. 1 .
Stk 3. Hvis den skattepligtige ikke er optaget i CSR ved den registrering, der foreligger pr. 5. september i året før indkomståret, anses den skattepligtige for hjemmehørende i de nedenfor angivne kommuner:
1) En person, der i forbindelse med tilflytning her til landet er tilmeldt Folkeregistret, anses for hjemmehørende i tilflytningskommunen.
2) En person, der opholder sig i udlandet, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 , anses for hjemmehørende i den seneste bopælskommune.
3) En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 , anses for hjemmehørende i den kommune, hvori skibet har hjemsted.
4) En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 , 2 , 7 og 9-27 , anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den indeholdelsespligtiges virksomhed er beliggende.
5) En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5 , anses for hjemmehørende i den kommune, hvori det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, eller hvori fideikommiset har sit hjemsted.
6) En person, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 2 , anses for hjemmehørende i den kommune, hvor skibet har hjemsted. Hvis skibet ikke har hjemsted her i landet, men uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi, anses personen for hjemmehørende i den kommune, hvor befragtningsvirksomheden har hjemsted. Der foretages dog ikke forskudsregistrering efter 1. og 2. pkt. , hvis reglerne i § 5, stk. 2 , og § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk finder anvendelse.
Stk 4. Er det efter foranstående bestemmelser tvivlsomt, i hvilken kommune en person skal anses for hjemmehørende, træffer Skatteforvaltningen bestemmelse herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her