Kildeskatteloven § 48F

For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E

og 48 F

, beregnes A-skatten som 27 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1

, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2

, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3

. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk 2. Beskatning efter stk. 1

kan finde sted i en eller flere perioder af højst 84 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1

, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1

har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1

. Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt.

skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1

, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.

Stk 3. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2-4

, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1

. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt.

kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Stk 4. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 7, stk. 5

, om forhøjelse af den anden ægtefælles grundbeløb ikke anvendelse for grundbeløb, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1

.

Stk 5. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1

er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1

og 3

, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1

, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2

og 4

, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.

Stk 6. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 5

vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1

er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Stk 7. Ligningslovens § 33 A

finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter denne paragraf og § 48 E

.

Stk 8. Er indeholdelse af skat sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk. 1

. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk. 1

. Fører modregning efter 1. og 2. pkt.

til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2

. Fører modregning efter 1. og 2. pkt.

til et samlet resterende beløb, opkræves dette med procenttillæg beregnet efter § 61, stk. 2

, i henhold til fristerne i § 61

. Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2.-4. pkt.

, § 62 A, stk. 1, 3. pkt.

, stk. 2, 2. pkt.

, stk. 3, 2.-5. pkt.

, og stk. 4

, finder tilsvarende anvendelse.