Kildeskatteloven § 5A

Kildeskatteloven.

Lov nr. 100 af 31. marts 1967, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024

Afsnit I A Grænsegængere

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5A

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2

eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a , kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D . Tilsvarende gælder i et indkomstår, hvor både den danske indkomst og den samlede indkomst er negativ, hvis den skattepligtige i det seneste indkomstår med dansk positiv indkomst er blevet beskattet efter dette afsnit.

Stk 2. Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser, sygedagpenge og barseldagpenge medregnes som vederlag for personligt arbejde.

Stk 3. Pensionsudbetalinger, efterløn, ventepenge og lign. som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 9-11

og 13 , medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.

Stk 4. Er indkomståret kortere end 12 måneder, anvendes i stedet kalenderåret ved bedømmelsen af, om en person er omfattet af stk. 1

.

Stk 5. Stk. 1-4

finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her