Kørekortbekendtgørelsen § 81

Bekendtgørelse om kørekort.

Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2024

I medfør af § 56, stk. 5

, § 56 a , § 56 b , § 57, stk. 1 og 2 , stk. 3, 1. og 2. pkt. , § 59, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. , § 59 a , § 60 e , § 61 , § 63, stk. 5, 1.-3. pkt. , § 64, stk. 5 , § 66, stk. 2 og 6 , § 88 a, stk. 1 , § 118, stk. 13, 1. pkt. , § 124 q , § 130, stk. 1, 3. pkt. , § 134 a, stk. 2 , og § 134 c i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang :

Kapitel 7. Udstedelse af kørekort

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 81

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Hvis ansøgeren har bestået køreprøven eller den praktiske prøve, skal ansøgeren i den prøvesagkyndiges påsyn udfylde underskriftsrubrikken i et stamkort. Tilsvarende gælder for ansøgere, der er fyldt 18 år og har bestået en teoriprøve til lille knallert i henhold til § 74

.

Stk 2. Har ansøgeren godtgjort sin identitet, jf. § 4, stk. 1

og 2 , udsteder den prøvesagkyndige efter anmodning et midlertidigt kørekort med påførelse af relevante koder. Hvis et midlertidigt kørekort udstedes, skal eventuelt tidligere udstedt kørekort samtidig afleveres til den prøvesagkyndige. Har ansøgeren over for den prøvesagkyndige godtgjort sin identitet på anden måde end efter § 4, stk. 1 og 2 , kan midlertidigt kørekort udstedes af kommunalbestyrelsen med påførelse af relevante koder, hvis ansøgeren over for kommunen godtgør sin identitet, jf. § 4, stk. 1-5 , og samtidig afleverer et eventuelt tidligere udstedt kørekort. Bestemmelserne i § 5 finder i disse tilfælde tilsvarende anvendelse.

Stk 3. Har ansøgeren beholdt et eventuelt tidligere udstedt kørekort, sendes det nye kørekort til kommunen, hvor ansøgeren kan få kørekortet udleveret mod aflevering af det tidligere udstedte kørekort.

Stk 4. Oplyser ansøgeren at skulle føre motorkøretøj i udlandet, bortset fra i Finland, Island, Norge og Sverige, og skønner kommunalbestyrelsen, at det originale kørekort ikke kan udstedes, inden ansøgeren forlader landet, kan midlertidigt erstatningskørekort udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 89, stk. 2

og 3 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her