Køretøjsregistreringsloven § 7
Lov om registrering af køretøjer.
Lov nr. 309 af 19. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023, som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 1796 af 28. december 2023Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
§ 7
Nummerplader m.v.
Et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, tildeles nummerplader, der udlånes af staten, jf. dog §§ 7 f-7 h om brug af prøvemærker.
Stk 2. Skatteministeren fastsætter regler om brug, udformning og placering af nummerplader.
Stk 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren eller brugeren af et køretøj kan vælge en bestemt kombination af tal eller bogstaver på køretøjets nummerplader (ønskenummerplader).
Stk 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter ejeren af et køretøj kan anvende historisk korrekte nummerplader.
Stk 5. Skatteministeren kan, for at styrke håndhævelsen af skatte- eller miljølovgivningen, fastsætte regler om mærkning af køretøjer med særlige nummerplader eller mærkater.
Stk 6. Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo og virksomhedens cvr-nummer. Vare- og lastbiler, der er registreret i udlandet, og som benyttes erhvervsmæssigt her i landet, skal synligt i køretøjets forrude have anbragt dokumentation for virksomhedens registrering i RUT-registeret. 1. pkt . finder ikke anvendelse for den, der som led i udøvelsen af inkassovirksomhed er omfattet af kravet om god inkassoskik efter § 9 i lov om inkassovirksomhed .
Stk 7. Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om, hvordan oplysningerne i stk. 6 skal fremgå på et køretøj.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her