Konkurrenceloven § 23i
Konkurrenceloven.
Lov nr. 370 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021 og lov nr. 638 af 11. juni 2024Kapitel 8. Bestemmelser om sanktioner og bøde- og sanktionslempelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 23i
En ansøgning om bødefritagelse eller bødenedsættelse fra en virksomhed omfatter automatisk nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og andre ansatte.
Stk 2. En fysisk person, som er omfattet af en ansøgning i henhold til stk. 1 , opnår tiltalefrafald og fritagelse for et eventuelt særskilt krav om konfiskation, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Virksomhedens ansøgning opfylder betingelserne i § 23 d, stk. 2 , og § 23 d, stk. 3, nr. 1 .
2) Den pågældende opfylder individuelt betingelsen i § 23 d, stk. 3, nr. 5 , jf. § 23 d, stk. 4 .
3) Virksomhedens ansøgning ligger forud for det tidspunkt, hvor den fysiske person af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller National Enhed for Særlig Kriminalitet er gjort bekendt med den sag, som ansøgningen angår.
Stk 3. Opfylder en ansøgning om bødefritagelse fra en virksomhed ikke betingelserne herfor, opnår en fysisk person, som er omfattet af en ansøgning i henhold til stk. 1 , bødenedsættelse, såfremt virksomhedens ansøgning opfylder betingelserne herfor i § 23 e, stk. 2 , og den fysiske person individuelt opfylder betingelsen i § 23 d, stk. 3, nr. 5 , jf. § 23 d, stk. 4 . § 23 e, stk. 3 og 4 , finder tilsvarende anvendelse. Et eventuelt særskilt krav om konfiskation nedsættes med de samme procentsatser som nævnt i § 23 e, stk. 4 .
Stk 4. En fysisk person kan indgive en individuel ansøgning om sanktionslempelse. En fysisk person opnår tiltalefrafald og fritagelse for et eventuelt særskilt krav om konfiskation, hvis den pågældende opfylder betingelserne i § 23 d, stk. 2-4 . Hvis betingelserne for tiltalefrafald ikke er opfyldt, opnår den pågældende bødenedsættelse og nedsættelse af et eventuelt særskilt krav om konfiskation, hvis vedkommende individuelt opfylder betingelserne i § 23 e, stk. 2 . § 23 e, stk. 3 og 4 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 5. Bestemmelserne i § 23 f og § 23 h, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 , finder tilsvarende anvendelse for ansøgninger efter stk. 1 og 4 . Endvidere finder § 23 h, stk. 2, nr. 2 , tilsvarende anvendelse, idet National Enhed for Særlig Kriminalitet dog forinden afgivelsen af et foreløbigt tilsagn til en fysisk person skal tiltræde, at betingelserne herfor er til stede.
Stk 6. Når sagen er endeligt oplyst og vurderet, meddeler National Enhed for Særlig Kriminalitet tiltalefrafald til fysiske personer omfattet af stk. 1 eller 4 , hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her