Konkursloven § 12e
Konkursloven.
Lov nr. 298 af 8. juni 1977, jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022, som ændret ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 656 af 11. juni 2024 og lov nr. 657 af 11. juni 2024Afsnit I B Rekonstruktion
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 2 b. Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12e
Når der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten på begæring af skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt. , § 12 d, stk. 2, nr. 2 , og § 14 c, stk. 4 . Dette gælder dog ikke
1) fast ejendom, skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover, luftfartøjer og flygenstande omfattet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel,
2) andele i andelsboligforeninger, jf. tinglysningslovens § 42 i ,
3) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af tinglysningslovens § 37 eller § 42 j, stk. 8 , og aktiver som nævnt i sølovens § 47 eller i §§ 22 eller 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer og
4) fordringer og kapitalandele.
Stk 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1 , skal skifteretten have modtaget tillidsmandens vurdering af aktivet, og berørte rettighedshavere skal have haft adgang til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Tillidsmanden skal på skyldnerens begæring foretage enkeltvis vurdering af aktiver, der har været vurderet samlet, hvis dette kan ske uden uforholdsmæssig omkostning.
Stk 3. Skifteretten kan på begæring af skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver ændre en afgørelse efter stk. 1 , hvis værdien af aktivet har ændret sig væsentligt.
Stk 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her