Kulafgiftsloven § 1
Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v..
Lov nr. 265 af 9. juni 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret ved lov nr. 1564 af 21. december 2010, lov nr. 1728 af 27. december 2018, lov nr. 138 af 25. februar 2020, lov nr. 2225 af 29. december 2020, lov nr. 1240 af 11. juni 2021, lov nr. 2606 af 28. december 2021, lov nr. 832 af 14. juni 2022, lov nr. 329 af 28. marts 2023, lov nr. 1795 af 28. december 2023 og lov nr. 1797 af 28. december 2023Eksamensudvalget yder bistand m.v. ved de i § 1, stk. 2 , nævnte eksamener og prøver, der afholdes efter den 1. oktober 2016. Revisorrådet kan dog for prøver, der afholdes i 4. kvartal 2016, varetage de i § 11 nævnte opgaver.
§ 1
Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse
Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4 , i følgende varer m.v.:
1) Stenkul, inkl. stenkulsbriketter, samt koks, cinders og koksgrus.
2) Jordoliekoks.
3) Brunkulsbriketter og brunkul.
4) Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU's Kombinerede Nomenklatur, som anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme
a) med et vandindhold på mindst 27 pct. og
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
5) Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
6) Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk 2. Afgiften udgør for
1) varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4 , 59,8 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),
2) varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 5 , 49,8 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og
3) affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 6 , 31,8 kr. pr. gigajoule (GJ).
Stk 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse af brændværdien for varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4 .
Stk 4. Hvis registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-4 , betales afgift efter varernes vægt. Afgiften udgør
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1 , 1.674 kr. pr. ton (2015-niveau),
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2 , 1.974 kr. pr. ton (2015-niveau),
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3 , 1.137 kr. pr. ton (2015-niveau),
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra a , 1.711 kr. pr. ton (2015-niveau) og
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4, litra b , 2.248 kr. pr. ton (2015-niveau).
Stk 5. Satserne, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2 , og stk. 4 , reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v .
Stk 6. Der foretages et fradrag i afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 2 , jf. dog stk. 5 . Fradraget opgøres som afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 3 , divideret med 1,2.
Stk 7. Registrerede virksomheders valg mellem opgørelse efter brændværdi eller efter vægt er gældende for en periode på 1 år.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her