Kulbrinteopkrævningsloven § 3

Lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding.

Lov nr. 176 af 28. april 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 1886 af 1. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 502 af 16. maj 2023

Kapitel 2. Særlige regler om skatteansættelsen

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I tilfælde, hvor der foreligger afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2

, skal told- og skatteforvaltningen, forinden det foretager en ansættelse til et andet beløb end oplyst, give den skattepligtige lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. I disse tilfælde samt i tilfælde, hvor ansættelsen foretages, uden at der foreligger afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 , skal den skattepligtige underrettes om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen.

Stk 2. Told- og skatteforvaltningen kan af egen drift eller på begæring fra den skattepligtige tage en tidligere af told- og skatteforvaltningen foretagen skatteansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Told- og skatteforvaltningen kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen i en afgørelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden told- og skatteforvaltningen foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den skattepligtige lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den skattepligtige om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og vejledning om klageadgangen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her