Kulbrinteskatteloven § 20C

Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i danmark (kulbrinteskatteloven).

Lov nr. 175 af 28. april 1982, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 16. september 2021, som ændret ved lov nr. 502 af 16. maj 2023, lov nr. 710 af 13. juni 2023 og lov nr. 1564 af 12. december 2023

Kapitel 3 A. Opgørelsen og ansættelsen til kulbrinteskat af den skattepligtige kulbrinteindkomst

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 20C

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten kan fratrækkes et beløb på 5 pct. (kulbrintefradrag) af anskaffelsessummen for aktiver, der er omfattet af § 8, stk. 1

. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den skattepligtige har påbegyndt afskrivning på aktivet, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk 2. Der indrømmes desuden et kulbrintefradrag på 5 pct. af de forundersøgelses- og efterforskningsudgifter, som efter § 7

fradrages over 5 år. Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori den 5-årige fradragsordning er påbegyndt, og hvert af de følgende 5 indkomstår.

Stk 3. Afstår den skattepligtige et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, fragår afståelsessummen i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med afståelsesåret. Der fragår dog højst et beløb svarende til anskaffelsessummen for det solgte aktiv. Erstatningssummer og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.

Stk 4. Overgår et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse end den i § 8, stk. 1

, nævnte, fragår et beløb svarende til aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted. Overgår et aktiv til anvendelse, der omfattes af § 8, stk. 1 , forhøjes grundlaget for beregning af kulbrintefradrag med aktivets skattemæssigt nedskrevne værdi fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted.

Stk 5. Anvendes et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, fragår en andel af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæssigt svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for beregning af kulbrintefradraget.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her