Kvotebekendtgørelsen kapitel 2

Bekendtgørelse om CO2-kvoter m.v..

Bekendtgørelse nr. 1819 af 28. december 2023

I medfør af § 21, stk. 1, nr. 1-4

, og stk. 3 , og § 26, stk. 4, i lov nr. 1767 af 28. december 2023 om CO2-kvoter , fastsættes:

Kapitel 2. Definitioner

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

I denne bekendtgørelse forstås ved

  1. 1) ALC-forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår yderligere regler for justeringer af gratistildelingen af emissionskvoter som følge af ændringer i aktivitetsniveauet.

  2. 2) AV-forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

  3. 3) Brændstofoperatør: En fysisk eller juridisk person, der er omfattet af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder definitionen af »reguleret enhed« ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra ae).

  4. 4) Driftsleder: En fysisk eller juridisk person, der driver eller kontrollerer et stationært anlæg, eller som har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf.

  5. 5) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.

  6. 6) FAR-forordning: Kommissionens delegerede forordning om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

  7. 7) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, med senere ændringer.

  8. 8) Kvoteordningen: Reguleringen i lov om CO2-kvoter, i regler udstedt i medfør af lov om CO2-kvoter eller i EU-retsakter om forhold omfattet af lov om CO2-kvoter.

  9. 9) Luftfartsoperatør: En luftfartøjsoperatør, erhvervsmæssig lufttransportoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner på luftfartens område.

  10. 10) MR-forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning nr. 601/2012/EU.

  11. 11) MRV-søfart forordning: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF.

  12. 12) Operatør: En driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsoperatør, brændstofoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

  13. 13) Søfartsoperatør: Et rederi eller en reder eller enhver anden organisation eller person, så som en forvalter eller bareboat-charterer, der er omfattet af kvoteordningens bestemmelser, fordi personen opfylder definitionen af »rederi« ifølge kvotedirektivets artikel 3, litra w).

  14. 14) Udledning (emission): Udledning af drivhusgasser som defineret i kvotedirektivets artikel 3, litra b).

  15. 15) Udledningstilladelse: Tilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør til udledning af drivhusgasser, jf. § 4, stk. 1, i lov om CO2-kvoter

    .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her