LD-loven § 9
Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond.
Lov nr. 7 af 9. januar 1980, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1531 af 27. december 2014, lov nr. 1569 af 15. december 2015, lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 1547 af 19. december 2017, lov nr. 58 af 30. januar 2018, lov nr. 706 af 8. juni 2018, lov nr. 369 af 9. april 2019, lov nr. 552 af 7. maj 2019, lov nr. 1374 af 13. december 2019, lov nr. 1563 af 27. december 2019, lov nr. 641 af 19. maj 2020, lov nr. 2382 af 14. december 2021 og lov nr. 409 af 25. april 2023Kapitel 5. Årsrapport og revision
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.
Stk 2. Revisorerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.
Stk 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.
Stk 5. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.
Stk 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1 , at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt .
Stk 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1 , at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her