Lejeloven § 158
Lov om leje.
Lov nr. 341 af 22. marts 2022, som ændret ved lov nr. 1311 af 27. september 2022, lov nr. 482 af 12. maj 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1790 af 28. december 2023 og lov nr. 1793 af 28. december 2023Kapitel 19. Brugsrettens overgang til andre
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 158
En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse el.lign.
Stk 2. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeforholdet, når en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Ejendommen omfatter færre end 13 beboelseslejligheder.
2) Det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum.
3) Udlejeren har i øvrigt rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.
Stk 3. § 157, stk. 2 og 3 , finder tilsvarende anvendelse.
Stk 4. Hvis det skønnes rimeligt af hensyn til efterspørgslen, kan udlejer ved fremleje af ældreboliger eller ustøttede private plejeboliger stille krav om, at den pågældende bolig skal bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.
Stk 5. Ved fremleje af en ustøttet privat ungdomsbolig, jf. § 12 a i lov om boligforhold , skal den pågældende bolig efter fremlejeforholdets etablering bebos af personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter, medmindre kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 12 b, stk. 3, i lov om boligforhold eller lejeforholdet er undtaget i medfør af § 12 b, stk. 4, i lov om boligforhold .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her