Lejeloven § 45
Lov om leje.
Lov nr. 341 af 22. marts 2022, som ændret ved lov nr. 1311 af 27. september 2022, lov nr. 482 af 12. maj 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1790 af 28. december 2023 og lov nr. 1793 af 28. december 2023Kapitel 4. Lejefastsættelse og lejeregulering efter det lejedes værdi m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 45
Lejenedsættelse
Er lejen væsentlig højere end det lejedes værdi, kan lejeren forlange lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn hertil. Ved vurdering af lejen og det lejedes værdi finder reglen i § 42, stk. 1 , tilsvarende anvendelse.
Stk 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal der tages hensyn til de i § 42, stk. 2-4 , nævnte omstændigheder.
Stk 3. Nedsættes lejen efter stk. 1 , kan lejeren kræve det for meget betalte beløb tilbagebetalt.
Stk 4. Sag om nedsættelse af lejen skal indbringes inden 1 år efter det tidspunkt, lejen eller den forhøjede leje første gang skal betales.
Stk 5. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne kræve nedsættelse af lejen. Nedsættes lejen, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dækning af beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her