LEP-bekendtgørelsen § 13

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april 2022, bekendtgørelse nr. 827 af 16. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 896 af 16. juni 2023

I medfør af § 7 b, stk. 2

, § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6 , stk. 3 og 4 , § 23 , § 28 og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 1 , 9 , 11-14 , 19 og 20, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen :

Kapitel 2. Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 13

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Erhvervsakademiuddannelser

En erhvervsakademiuddannelse er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point.

Stk 2. En erhvervsakademiuddannelse består af:

  1. 1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 75 ECTS-point, jf. dog stk. 3

    .

  2. 2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3

    .

  3. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.

Stk 3. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer og praktikken tilsammen omfatte mindst 90 ECTS-point og de valgfri uddannelseselementer højst 15 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 30 ECTS-point være fælles for alle studerende.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her