LEP-bekendtgørelsen § 14
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Bekendtgørelse nr. 2672 af 28. december 2021, som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19. april 2022, bekendtgørelse nr. 827 af 16. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 896 af 16. juni 2023I medfør af § 7 b, stk. 2 , § 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6 , stk. 3 og 4 , § 23 , § 28 og § 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 2622 af 28. december 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 1 , 9 , 11-14 , 19 og 20, i bekendtgørelse nr. 979 af 24. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen :
Kapitel 2. Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Professionsbacheloruddannelser
En professionsbacheloruddannelse er almindeligvis normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 30 ECTS-point, jf. dog § 15 .
Stk 2. En professionsbacheloruddannelse består af, jf. dog § 15 :
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 30 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger, jf. stk. 2 . De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 120 ECTS-point, jf. dog stk. 3 .
2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 60 ECTS-point, jf. dog stk. 3 .
3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk 3. I uddannelser, der er tilrettelagt med flere studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer og praktikken tilsammen omfatte mindst 150 ECTS-point, og de valgfri uddannelseselementer højst 30 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 60 ECTS-point være fælles for alle studerende.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her