Løsladelsesbekendtgørelsen § 12
Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1024 af 28. juni 2022I medfør af § 79, stk. 2 , § 80, stk. 2 , og § 89, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, og § 44 i straffeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, fastsættes:
Afsnit I Dømte, der udstår fængselsstraf i en af kriminalforsorgens institutioner eller i medfør af straffuldbyrdelsesloven er udstationeret til eller anbragt i en institution uden for kriminalforsorgen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Prøveløsladelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12
Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse, skal der gøres notat om begrundelsen for den trufne afgørelse. Begrundelsen skal opfylde kravene til begrundelsen for en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 24 . Notatet skal endvidere indeholde oplysning om,
1) dato for hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte,
2) at den indsatte er vejledt om muligheden for at indbringe spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af § 37, stk. 2-5 , og om fristen for at indgive klage, jf. § 37, stk. 6 , og
3) hvorvidt den indsatte ved afgørelsens meddelelse har tilkendegivet, at spørgsmålet ønskes indbragt for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk 2. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1 , herunder under henvisning til, at prøveløsladelse ikke kan ske, jf. straffelovens § 38, stk. 5 , skal notatet endvidere indeholde oplysning om, at den indsatte er vejledt om, at den endelige administrative afgørelse om prøveløsladelse kan kræves indbragt for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6 .
Stk 3. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret det notat, der er udfærdiget efter stk. 1-2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her