Løsladelsesbekendtgørelsen § 26

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1024 af 28. juni 2022

I medfør af § 79, stk. 2

, § 80, stk. 2 , og § 89, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, og § 44 i straffeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, fastsættes:

Afsnit I Dømte, der udstår fængselsstraf i en af kriminalforsorgens institutioner eller i medfør af straffuldbyrdelsesloven er udstationeret til eller anbragt i en institution uden for kriminalforsorgen

Kapitel 3. Kompetence

§ 26

Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens § 38, stk. 1

, § 38, stk. 2 , og § 40 a , træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis

1) der er uenighed mellem kriminalforsorgsområdet og vedkommende bopælskommune (socialforvaltningen) om vilkårsfastsættelsen, jf. § 9
, eller
2) der er uenighed mellem kriminalforsorgsområdet og anklagemyndigheden eller politidirektøren om, hvorvidt prøveløsladelse skal ske, jf. § 8, stk. 1
, og stk. 2, 1. pkt .

Stk 2. Er der uenighed mellem to kriminalforsorgsområder om vilkårsfastsættelsen, jf. § 6

, træffes afgørelsen om, på hvilke vilkår løsladelsen skal ske, af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om prøveløsladelse.

Stk 3. Afgørelse om prøveløsladelse af indsatte, der er omfattet af stk. 1

, træffes efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her