Løsladelsesbekendtgørelsen § 37

Afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse, jf. straffelovens §§ 38-41

, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2-5

.

Stk 2. Afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1

, herunder under henvisning til, at prøveløsladelse ikke kan ske, jf. straffelovens § 38, stk. 5

, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk 3. En fornyet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1

, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, når en indsat,

1. 1) som udstår fængselsstraf i under 8 år, har udstået yderligere 3 måneder af straffen, siden der af kriminalforsorgsområdet blev truffet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse, eller

2. 2) som udstår fængselsstraf i 8 år eller længere tidsbestemt fængselsstraf, har udstået yderligere 6 måneder af straffen, siden der af kriminalforsorgsområdet blev truffet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse.

Stk 4. En fornyet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse under henvisning til, at prøveløsladelse ikke kan ske, jf. straffelovens § 38, stk. 5

, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen, når den indsatte har udstået yderligere 3 måneder af straffen, siden der af kriminalforsorgsområdet blev truffet afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse.

Stk 5. Når en prøveløsladt er genindsat til udståelse af reststraffen, finder stk. 2-4

tilsvarende anvendelse ved afgørelse af et spørgsmål om prøveløsladelse for så vidt angår indsatte, som udstår tidsbestemt fængselsstraf.

Stk 6. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den indsatte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.

Stk 7. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.