Løsladelsesbekendtgørelsen § 4

Når prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1

, er nægtet, påhviler det kriminalforsorgsområdet at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, når en indsat,

1. 1) som udstår fængselsstraf i under 8 år, efter nægtelsen har udstået yderligere 3 måneder af straffen, eller

2. 2) som udstår fængselsstraf i 8 år eller længere tidsbestemt fængselsstraf, efter nægtelsen har udstået yderligere 6 måneder af straffen.

Stk 2. Når prøveløsladelse efter straffelovens § 41, stk. 1

, er nægtet, påhviler det kriminalforsorgsområdet at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, således at der kan tages stilling til spørgsmålet om prøveløsladelse senest 1 år efter nægtelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 80, stk. 2

.

Stk 3. Når en prøveløsladt er genindsat til udståelse af reststraffen, finder stk. 1

og 2

og § 3

tilsvarende anvendelse.

Stk 4. Når prøveløsladelse er nægtet, fordi prøveløsladelse ikke kan ske, jf. straffelovens § 38, stk. 5

, påhviler det kriminalforsorgsområdet 3 måneder efter nægtelsen og herefter løbende hver tredje måned at træffe en ny afgørelse om, hvorvidt der fortsat er grundlag for at nægte prøveløsladelse, hvis den indsatte udstår tidsbestemt fængselsstraf. Ved behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse skal der indhentes en udtalelse som nævnt i § 8, stk. 2, 2. pkt

.

Stk 5. Når prøveløsladelse er nægtet, fordi prøveløsladelse ikke kan ske, jf. straffelovens § 41, stk. 3

, påhviler det kriminalforsorgsområdet at tage spørgsmålet om prøveløsladelse op til fornyet overvejelse, således at der 3 måneder efter nægtelsen og herefter løbende hver tredje måned kan træffes en ny afgørelse om, hvorvidt der fortsat er grundlag for at nægte prøveløsladelse. Ved behandlingen af spørgsmålet om prøveløsladelse skal der indhentes en udtalelse som nævnt i § 8, stk. 2, 2. pkt

.