Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 8a
Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v..
Lov nr. 508 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024§ 8a
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om deltagerbetaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved omprøve, og enkeltfag fra erhvervsrettet uddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Deltagerbetaling består af normprisen og kan yderligere tillægges et beløb efter stk. 2 . Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at enkelte eller grupper af uddannelser fritages for deltagerbetaling eller dele heraf.
Stk 2. Uddannelsesinstitutionen kan ved fastlæggelse af deltagerbetaling efter stk. 1 tillægge et beløb som betaling for en særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform ved deltagelse i en af de uddannelser eller et af de enkeltfag, der er nævnt i stk. 1 . Det tillagte beløb kan ikke overstige et beløbsloft, som ministeren fastsætter. I annonceringen af udbuddet af en uddannelse eller et enkeltfag med deltagerbetaling, der indeholder et tillæg, skal institutionen specificere, hvad tillægget dækker.
Stk 3. Børne- og undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af uddannelser og enkeltfag med særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer og med deltagerbetaling efter stk. 2 for at sikre, at behovet for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer kan dækkes.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her