Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark § 12
Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.
Lov nr. 575 af 4. maj 2015, som ændret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021 og lov nr. 1676 af 19. december 2023Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 3. Miljøforhold
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 12
Fravigelse af anden lovgivning
Udførelse af arbejder efter §§ 1 , 2 og 11 i denne lov kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 50 , § 65, stk. 1-3 , og § 65 b, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning .
Stk 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§ 20 , 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse , kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt , §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove , kapitel 8 og 8 a i museumsloven , lov om landbrugsejendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse finder ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter §§ 1 , 2 og 11 i denne lov.
Stk 3. Arbejder med etablering af en sænketunnel og en arbejdshavn, jf. § 1, stk. 2, nr. 1 , kræver ikke tilladelse efter kapitel 4 i lov om råstoffer .
Stk 4. Byggelovens § 16, stk. 1 , om byggetilladelse og bygningsreglementet finder ikke anvendelse i forhold til det produktionsområde og de produktionsfaciliteter, der opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, og i forbindelse med de nødvendige aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter §§ 1 og 1 a .
Stk 5. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter til jernbanedrift.
Stk 6. Transportministeren fastsætter nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her