Lov om arbejderboliger på landet § 11

Lov om arbejderboliger på landet.

Lov nr. 449 af 23. september 1947, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 23. juni 2016

Kapitel III. Bestemmelser vedrørende arbejderboliger, der er oprettet i henhold til de før 1. april 1971 gældende love om opførelse af arbejderboliger på landet

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Afløsning af jordrente

Ejere af arbejderboliger, der er pålagt jordrente, kan over for miljø- og fødevareministeren kræve jordrenten afløst mod en afløsningssum.

Stk 2. Afløsningssummen er kontantgrundværdien efter fradrag for forbedringer ved den senest foreliggende almindelige vurdering, herunder årsomvurdering, med eventuel årsregulering.

Stk 3. Såvel ejeren som miljø- og fødevareministeren kan gøre indsigelse mod, at afløsningssummen fastsættes efter reglerne i stk. 2

. Fremsættes sådan indsigelse, finder de regler anvendelse, som er fastsat i forskrifter udstedt i medfør af § 37 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.

Stk 4. Afløses jordrenten, har ejeren ret til med samme prioritetsstilling straks eller senere at tinglyse lån af offentlige eller private midler til et beløb svarende til en afløsningssum beregnet efter reglen i stk. 2

. Tinglysning kan ske uden samtykke fra andre rettighedshavere i ejendommen, jf. dog med hensyn til renter tinglysningslovens § 40, stk. 5 . Tinglysningslovens § 40, stk. 1 , finder tilsvarende anvendelse.

Stk 5. De ejendomme, der er pålagt jordrenteforpligtelse, må ikke udstykkes, ændres ved arealoverførsel eller sammenlægges med anden ejendom uden ministerens tilladelse.

Stk 6. Notering om jordrenteforpligtelse slettes ved ministerens meddelelse til tinglysningsmyndigheden, når jordrenten afløses. Miljø- og fødevareministeren underretter Geodatastyrelsen herom.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her