Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 5a
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lov nr. 1090 af 23. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024Kapitel 2 a. Dækning af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5a
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser . Det er en betingelse for dækning af udgifter efter 1. pkt. , at der mellem arbejdsgiver og elev eller lærling er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannelser .
Stk 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1 , hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser .
Stk 3. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens eller lærlingens ophold er nødvendigt eller aftalt.
Stk 4. Institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter stk. 1 og 2 .
Stk 5. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for dækning af udgifter efter stk. 1 og 2 og om anden administration af ordningen, herunder at anmodning om refusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her