Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 2

Lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Lov nr. 613 af 8. juni 2016, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 23. juni 2024

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Dækning af løntilgodehavende

Fonden dækker et løntilgodehavende, som er fastslået ved fagretlig behandling, når

  1. 1) lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med levering af en tjenesteydelse,

  2. 2) arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav fra lønmodtageren eller den faglige organisation og

  3. 3) løntilgodehavendet ikke er forældet.

Stk 2. Afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling, jf. stk. 1

, skal være påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU- og EØS-lande.

Stk 3. Overdrager lønmodtageren et løntilgodehavende som nævnt i stk. 1

, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende faglige organisation.

Stk 4. Hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 1

, udbetaler fonden et beløb til dækning af løntilgodehavendet, når fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, jf. § 5, stk. 1 , og betalingsfristen er udløbet.

Stk 5. Er der afgivet urigtige oplysninger af lønmodtageren eller den faglige organisation, eller har lønmodtageren eller den faglige organisation undladt at give oplysninger af betydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at udbetalingen bortfalder helt eller delvis, og at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales.

Stk 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse til fonden, herunder om dokumentation for løntilgodehavendet, om identifikation af lønmodtageren og om udbetaling fra fonden.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her