Lov om betalinger § 10

Lov om betalinger.

Lov nr. 652 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 642 af 11. juni 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 2. Tilladelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Finanstilsynet giver tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut efter §§ 8

eller 9 , når følgende krav er opfyldt:

  1. 1) Virksomheden drives i et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar, og virksomheden har en bestyrelse og en direktion.

  2. 2) Virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Danmark og udøver som minimum en del af sine aktiviteter i Danmark.

  3. 3) Virksomheden opfylder kravene om startkapital, jf. §§ 12

    og 13 .

  4. 4) Medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion, den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2

    , og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 30 .

  5. 5) Virksomhedens ejere af kvalificerede andele, jf. § 7, nr. 40

    , opfylder kriterierne i § 23 .

  6. 6) Virksomheden har ikke snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, i lov om finansiel virksomhed,

    til andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.

  7. 7) Virksomheden har forsvarlige og effektive organisatoriske strukturer, forretningsgange og procedurer, jf. § 25

    .

  8. 8) Virksomheden har tilstrækkelige procedurer, der sikrer, at den kan leve op til sine forpligtelser i henhold til hvidvaskloven.

  9. 9) Virksomheden har truffet passende foranstaltninger for at beskytte de midler, der tilhører brugerne af betalingstjenester, jf. § 35

    .

  10. 10) Virksomheden vurderes at være i stand til at gennemføre en forsvarlig drift.

Stk 2. En virksomhed, der søger om tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester, jf. bilag 1, nr. 7», eller kontooplysningstjenester, jf. bilag 1, nr. 8, skal ud over at opfylde kravene i stk. 1

have tegnet en ansvarsforsikring eller stille anden tilsvarende garanti til dækning af krav mod virksomheden.

Stk 3. Udøver en virksomhed, der søger om tilladelse efter § 8

eller § 9 , andre aktiviteter, jf. § 18, stk. 1, nr. 4 , eller stk. 3, nr. 3 , kan Finanstilsynet beslutte, at betalingstjenestevirksomheden skal udøves i et særskilt selskab, hvis aktiviteterne forringer eller skønnes at kunne forringe virksomhedens soliditet eller Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn med virksomheden.

Stk 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for den i stk. 2

nævnte ansvarsforsikring eller tilsvarende garanti, herunder om beregning af minimumsbeløbet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her