Lov om betalinger § 145

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4

og §§ 120-123

og

1. 1) artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001,

2. 2) artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen) og

3. 3) artikel 3-11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner.

Stk 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede de fornødne påbud, herunder bl.a. påbud om, at

1. 1) et pengeinstitut skal give et betalingsinstitut adgang til sine betalingskontotjenester på en sådan måde, at betalingsinstituttet kan udbyde sine betalingstjenester uhindret og effektivt,

2. 2) vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres,

3. 3) angivne priser og avancer ikke må overskrides og

4. 4) der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.

Stk 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder bl.a. regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder bl.a. til afgørelse af, om et forhold er omfattet af kapitel 4

og §§ 120-123

samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen) samt artikel 3-11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner.

Stk 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 1

kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20

finder tilsvarende anvendelse.

Stk 5. Klager efter stk. 4

kan indbringes af

1. 1) den, som afgørelsen retter sig mod, eller

2. 2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk 6. Klager over afgørelser efter stk. 4

kan af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning.

Stk 7. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter stk. 1

. Virksomheder har dog ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter stk.

1, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen

. 1.

og 2. pkt.

gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter stk. 2 er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.

Stk 8. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 1

kan offentliggøres, jf. dog stk. 9

.

Stk 9. Ved offentliggørelse efter stk. 8

kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter og drifts- og forretningshemmeligheder, ikke offentliggøres, for så vidt offentliggørelsen er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.

Stk 10. Erhvervsministeren afgiver hvert andet år en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.