Lov om betalinger § 25

Lov om betalinger.

Lov nr. 652 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 642 af 11. juni 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 2. Tilladelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 25

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ledelse og indretning af virksomheden

Et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder

  1. 1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

  2. 2) hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

  3. 3) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,

  4. 4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, instituttet er eller kan blive udsat for,

  5. 5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dets virksomhed, og til at anvende ressourcerne hensigtsmæssigt,

  6. 6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

  7. 7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

  8. 8) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på it-området.

Stk 2. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have effektive procedurer for følgende:

  1. 1) Godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser.

  2. 2) Væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser.

  3. 3) Distribution af produkter og tjenesteydelser.

Stk 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende de foranstaltninger, som e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal træffe, jf. stk. 1

og 2 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her