Lov om betalinger § 43

Lov om betalinger.

Lov nr. 652 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 642 af 11. juni 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 2. Tilladelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 43

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Danske institutters virksomhed i et andet EU- eller EØS-land

Betalingsinstitutter, der er meddelt tilladelse her i landet, og som ønsker at udbyde grænseoverskridende betalingstjenester, etablere en filial eller udbyde sine tjenester gennem en agent i et andet EU- eller EØS-land, skal forinden ansøge Finanstilsynet herom.

Stk 2. Ønsker betalingsinstituttet at udbyde grænseoverskridende betalingstjenester, skal ansøgningen, jf. stk. 1

, indeholde oplysninger om

  1. 1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,

  2. 2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester i, og

  3. 3) de betalingstjenester, jf. bilag 1, som instituttet ønsker at udbyde.

Stk 3. Ønsker betalingsinstituttet at udbyde betalingstjenester ved etablering af en filial, skal ansøgningen, jf. stk. 1

, indeholde oplysninger om

  1. 1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,

  2. 2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester i,

  3. 3) de betalingstjenester, jf. bilag 1, som instituttet ønsker at udbyde,

  4. 4) beskrivelse af instituttets forretningsgange og interne kontrolforanstaltninger, jf. § 11, stk. 1, nr. 13

    , og

  5. 5) beskrivelse af instituttets forretningsplan, forretningsgange og interne kontrolmekanismer, jf. § 11, stk. 1, nr. 4

    og 11 .

Stk 4. Ønsker instituttet at udbyde betalingstjenester gennem en agent, skal ansøgningen, jf. stk. 1

, indeholde oplysninger om

  1. 1) instituttets navn, adresse og autorisationsnummer,

  2. 2) de lande, som instituttet ønsker at udbyde sine tjenester i,

  3. 3) de betalingstjenester, jf. bilag 1, som instituttet ønsker at udbyde, og

  4. 4) agenten, jf. § 36, stk. 2

    .

Stk 5. Ud over oplysningerne omfattet af stk. 2-4

skal et betalingsinstitut meddele Finanstilsynet, fra hvilken dato instituttet påtænker at påbegynde udbuddet af den grænseoverskridende betalingstjeneste.

Stk 6. Finanstilsynet skal videresende de i stk. 1-5

nævnte oplysninger og en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af betalingsinstituttets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af ansøgningen.

Stk 7. Senest 3 måneder efter modtagelsen af den i stk. 1

nævnte ansøgning skal Finanstilsynet meddele instituttet, om ansøgningen kan imødekommes. Finanstilsynet skal inddrage værtlandets bemærkninger til ansøgningen i sin vurdering. Meddeler værtslandets myndigheder, at den har rimelig grund til at formode, at den påtænkte filialetablering eller samarbejdet med den pågældende agent vil øge risikoen for overtrædelse af værtslandets regler om forebyggelse af hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan Finanstilsynet afvise at registrere filialen eller agenten eller annullere registreringen af filialen eller agenten, hvis registrering allerede har fundet sted. Betalingsinstituttet kan herefter ikke anvende den pågældende filial eller agent i forbindelse med udbud af betalingstjenester.

Stk 8. Har værtslandets kompetente tilsynsmyndighed indbragt sagen, jf. stk. 7

, for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. I det tilfælde finder fristen på 3 måneder, jf. stk. 7 , ikke anvendelse.

Stk 9. Godkender Finanstilsynet betalingsinstituttets ansøgning, skal betalingsinstituttet opføres i registeret over virksomheder med tilladelse efter denne lov, jf. § 14

. Virksomheden kan herefter påbegynde sine grænseoverskridende aktiviteter.

Stk 10. Betalingsinstituttet skal sikre, at en agent eller filial, der handler på instituttets vegne, informerer brugerne af betalingstjenester om, at denne er agent eller filial for betalingsinstituttet.

Stk 11. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indholdet og formatet af ansøgningen, jf. stk. 1-7

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her