Lov om betalinger § 46

Lov om betalinger.

Lov nr. 652 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 642 af 11. juni 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 2. Tilladelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 46

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udenlandske betalingsinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller EØS-land

Et udenlandsk betalingsinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet EU- eller EØS-land, kan begynde at udbyde betalingstjenester her i landet ved udbud af grænseoverskridende betalingstjenester, ved etablering af en filial eller gennem en agent, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet.

Stk 2. Har Finanstilsynet rimelig grund til at formode, at oprettelsen af en filial eller agent her i landet vil øge risikoen for overtrædelse af hvidvaskloven eller de regler, der er udstedt i medfør heraf, skal Finanstilsynet meddele hjemlandets tilsynsmyndighed dette senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1

nævnte meddelelse. Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet på den baggrund afviser at registrere filialen eller agenten eller annullerer registreringen af filialen eller agenten, hvis registrering allerede har fundet sted, kan agenten eller filialen herefter ikke udbyde betalingstjenester her i landet.

Stk 3. Finanstilsynet kan indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, hvis hjemlandets tilsynsmyndighed registrerer agenten eller filialen, til trods for at Finanstilsynet har rimelig grund til at formode, at oprettelsen af en filial eller agent her i landet vil øge risikoen for overtrædelse af hvidvaskloven eller de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Stk 4. En filial eller agent skal oplyse brugerne af betalingstjenesten om, at denne er en filial af eller agent for det udenlandske betalingsinstitut.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her