Lov om betalinger § 77
Lov om betalinger.
Lov nr. 652 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, som ændret ved lov nr. 409 af 25. april 2023, lov nr. 481 af 22. maj 2024 og lov nr. 642 af 11. juni 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 5. Oplysningskrav
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 77
En udbyder af betalingstjenester skal, når en betalingstransaktion omfattet af en rammeaftale er blevet debiteret betalerens konto eller efter modtagelse af en betalingsordre, såfremt betaleren ikke anvender en betalingskonto, snarest muligt meddele betaleren følgende oplysninger på den i § 72, stk. 3 , fastsatte måde:
1) En reference, så betaleren kan identificere betalingstransaktionen, oplysninger om betalingsmodtageren og yderligere oplysninger, der er knyttet til betalingstransaktionen.
2) Betalingstransaktionens beløb angivet i den valuta, som betalerens konto er blevet debiteret med, eller i den valuta, der er blevet anvendt i betalingsordren.
3) En udspecificering af de samlede gebyrer for betalingstransaktionen eller den rente, som betaleren skal betale.
4) Den anvendte vekselkurs for betalingstransaktionen og beløbet for betalingstransaktionen efter valutaomregningen.
5) Valørdatoen for debitering eller datoen for modtagelse af betalingsordren, jf. § 115 .
Stk 2. Udbyderen og betaleren kan aftale, at oplysningerne efter stk. 1 skal meddeles eller stilles til rådighed for betaleren mindst en gang om måneden på en måde, som gør det muligt at lagre og gengive oplysningerne uændret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her