Lov om betalingskonti § 17

Lov om betalingskonti.

Loven er trådt i kraft den 1. juli 2016, med undtagelse af § 3 og § 6, stk. 1 og 2 som træder i kraft den 31. oktober 2018, og § 5 som træder i kraft den 1. januar 2019 (jf. § 26).
Lov nr. 375 af 27. april 2016, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 29. marts 2022

Kapitel 5. Tilsyn m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Finanstilsynet kan som led i sit tilsyn kræve, at en betalingstjenesteudbyder omfattet af denne lov fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner.

Stk 2. Betalingstjenesteudbydere, der har fremlagt oplysninger efter stk. 1

, har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis betalingstjenesteudbyderen efterfølgende konstaterer følgende:

  1. 1) Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

  2. 2) Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.

Stk 3. Finanstilsynet kan udføre inspektioner på stedet hos betalingstjenesteudbydere omfattet af denne lov.

Stk 4. Efter inspektion hos en betalingstjenesteudbyder skal der afholdes et møde med betalingstjenesteudbyderen. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk 5. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til betalingstjenesteudbyderens ledelse.

Stk 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en betalingstjenesteudbyder og dens filialer omfattet af denne lov med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her