Lov om erhvervsfremme § 14
Lov om erhvervsfremme.
Lov nr. 1518 af 18. december 2018, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 6. Kommuner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Kommunerne kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling.
Stk 2. Kommunerne kan varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke har overlap til de ydelser, der udbydes af erhvervshusene, jf. § 12 , eller den højt specialiserede statslige erhvervsfremme. Kommunerne kan i erhvervsservicen vejlede med udgangspunkt i den digitale platform for erhvervsfremme, men må ikke etablere digitale platforme vedrørende erhvervsfremme.
Stk 3. Ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1 .
Stk 4. Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter skal være bredt tilgængelige for virksomhederne.
Stk 5. Kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.
Stk 6. Kommunerne kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til lokale erhvervsfremmeaktiviteter og -projekter.
Stk 7. Uanset stk. 2 kan kommunerne lokalt styrke den højt specialiserede erhvervsfremme, hvis det sker i samarbejde med de relevante statslige ordninger.
Stk 8. Kommunerne kan varetage aktiviteter efter stk. 1 som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.
Stk 9. Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan flytte til det erhvervshus, som de oplever den største tilknytning til. En flytning indstilles af kommunekontaktrådene og godkendes af erhvervsministeren.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her