Lov om erhvervsfremme § 8

Lov om erhvervsfremme.

Lov nr. 1518 af 18. december 2018, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Erhvervsministeren nedsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Stk 2. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og den statslige indsats.

Stk 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om medfinansiering.

Stk 4. Tilskud, der bevilges efter § 9, stk. 4

, kan bortfalde helt eller delvis, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvis, eventuelt med tillæg af renter, hvis det konstateres, at

  1. 1) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med de forud godkendte planer og vilkår, herunder at projektet ikke når de forudsatte resultater,

  2. 2) de gældende regler ikke overholdes, herunder administrative bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, eller

  3. 3) forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede, herunder at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, tages under rekonstruktionsbehandling eller der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager.

Stk 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskud, der bevilges efter § 9, stk. 4

, herunder om behandling af ansøgninger om medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her