Lov om erhvervsgrunduddannelse § 13a
Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v..
Kapitel 4. Forskellige bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13a
Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, jf. § 5, stk. 3 og 4 , refunderes af staten med 65 pct., jf. dog stk. 4 .
Stk 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til uddannelsesforløb op til en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Refusionen omfatter udgifter til undervisning, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt. , og udgifter til særlige undervisningsforløb på statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner, jf. § 13, stk. 2 , jf. dog stk. 4 .
Stk 3. Staten refunderer op til en takst pr. elev pr. år 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til supplerende tilskud, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt. , jf. dog stk. 4 . Taksten fastsættes på de årlige finanslove.
Stk 4. Kommunalbestyrelsens udgifter til skoleydelse, der gives under praktikforløb på værkstedsskoler efter § 3, stk. 3 , og udgifter i øvrigt, der afholdes i forbindelse med uddannelsesforløb på værkstedsskole, er ikke omfattet af statslig refusion.
Stk 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om opgørelse og indberetning af aktivitet og udgifter med henblik på refusion af kommunalbestyrelsens udgifter, jf. stk. 1-4 , herunder om betingelserne for tilskud, frister, opgørelse og indberetning af aktiviteten, udbetaling af tilskuddene samt revision af kommunalbestyrelsens opgørelse og indberetning af aktiviteten.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her