Lov om erhvervsgrunduddannelse § 2

Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v..

Ophæves den 1. august 2019 - med undtagelse af § 15 a
Lov nr. 506 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 738 af 20. juni 2016

Kapitel 1. Formål m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 2

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation og udgøre et hele, således at den unge

  1. 1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private eller det offentlige arbejdsmarked,

  2. 2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

  3. 3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

  1. 1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

  2. 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

  3. 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

  1. 1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

  2. 2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

  3. 3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her