Lov om et loft over indtægter fra elproduktion § 5
Lov om et loft over indtægter fra elproduktion.
Lov nr. 456 af 2. maj 2023Kapitel 3. Betalingsgrundlag
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Er den forventede produktion fra et produktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2 , helt eller delvis omfattet af en aftale om afregning til fast pris af en fast mængde elektricitet ligeligt fordelt over aftaleperioden, kan et realiseret nettotab, der efter reglerne i § 4 kan henføres til anlæggets produktion i en bestemt kalendermåned, helt eller delvis vælges fratrukket ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en anden kalendermåned inden for afregningsperioden. Et realiseret nettotab efter 1. pkt. i den første afregningsperiode efter § 11, stk. 1 , der af producenten ikke er fratrukket ved opgørelsen af betalingsgrundlaget for afregningsperioden, kan fratrækkes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i en eller flere kalendermåneder i den anden afregningsperiode efter § 11, stk. 1 . Fradrag efter 1. og 2. pkt. kan kun foretages i en kalendermåned, når anlæggets forventede produktion i kalendermåneden helt eller delvis er omfattet af den i 1. pkt. nævnte aftale.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her