Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere § 6
Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.
Lov nr. 1550 af 27. december 2019, som ændret ved lov nr. 1558 af 27. december 2019, lov nr. 781 af 4. maj 2021, lov nr. 225 af 15. februar 2022 og lov nr. 877 af 21. juni 2022§ 6
Maksimal udbetaling af det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
Det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere kan sammenlagt ikke overstige det beløb, hvormed ydelsen eller ydelserne i form af boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte eller særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til den enkelte person er nedsat efter § 25 c, stk. 1 og 2 , jf. stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik , jf. dog stk. 2 .
Stk 2. For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse kan der dog ud over beløbet efter stk. 1 udbetales midlertidigt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på
1) 1.891 kr. (2019-niveau) månedligt for en enlig, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik , og
2) 4.160 kr. (2019-niveau) månedligt for gifte og samlevende, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik .
Stk 3. For en forælder, der anses for gift eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2 , eller § 25 b, stk. 1-5 , 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for både særbørn og fælles børn, som personen har fælles folkeregisteradresse med, anvendes denne forælders maksimale beløb efter stk. 1 og 2 først på det midlertidige børnetilskud til personens særbørn og derefter til fælles børn.
Stk 4. For forældre, der anses for gifte eller samlevende efter § 22, stk. 2, nr. 2 , eller § 25 b, stk. 1-5 , 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik og har fælles folkeregisteradresse og fælles børn, sammenlægges forældrenes beløb efter stk. 1 og 2 ved opgørelse af den maksimale udbetaling af midlertidigt børnetilskud til fælles børn.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her