Lov om finansiel virksomhed § 101
Lov om finansiel virksomhed.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit IV Ejerforhold og ledelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 8. Ledelse og indretning af virksomheden
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 101
Investeringsforvaltningsselskaber skal under udførelsen af deres opgaver for en dansk UCITS handle ærligt, retfærdigt, professionelt, uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS’ og dens investorers interesse.
Stk 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de UCITS, de administrerer, bedst muligt.
Stk 3. Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal
1) fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS, afdelinger og andelsklasser indbyrdes samt mellem disse på den ene side og investeringsforvaltningsselskabet og andre selskaber, det indgår i koncern med, og andre aftalepartnere henholdsvis investeringsforvaltningsselskabets andre kunder, herunder kapitalforeninger, på den anden side,
2) kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS' investorer,
3) begrænse interessekonflikter mest muligt og,
4) hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, som er gennemført for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at garantere, at risikoen for at skade en UCITS, kapitalforening eller investor undgås, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, kapitalforening eller investor om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale, eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.
Stk 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af investeringsforeninger, underlagt den enkelte investeringsforenings bestyrelses instruktionsbeføjelse, og i forhold, der vedrører andre UCITS, underlagt selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i en udenlandsk UCITS’ hjemland.
Stk 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskaber skal påvise og begrænse interessekonflikter.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her