Lov om finansiel virksomhed § 152q
Lov om finansiel virksomhed.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit V Finansielle virksomheders kapitalforhold
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 11. Midlernes anbringelse og likviditet
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 152q
Fortrolige oplysninger i relation til de aktiver, der indføres i refinansieringsregisteret, kan videregives eller udnyttes, i det omfang det er nødvendigt for varetagelse af opgaver i forbindelse med refinansieringstransaktionen, administration af aktiverne eller refinansieringsregisteret.
Stk 2. Videregivelse efter stk. 1 kan alene ske til følgende personer eller juridiske enheder:
1) Pengeinstituttet, der har bevilget lånene eller fremleaset aktivet og dets eventuelle databehandlere,
2) en leverandør, der fører refinansieringsregisteret på vegne af det oprindelige institut, jf. § 152 j, stk. 3 ,
3) den tilsynsførende på registeret, jf. § 152 r, stk. 4 ,
4) en tredjemand, som handler på vegne af det sælgende pengeinstitut,
5) en tredjemand, som handler på vegne af den berettigede enhed eller dennes kreditorer,
6) Finansiel Stabilitet eller en anden administrator, i tilfælde af at pengeinstituttet begæres eller erklæres konkurs, jf. § 152 w , afvikles, jf. § 152 u , eller mister sin tilladelse til at føre et refinansieringsregister, jf. § 152 i ,
7) erhververen af aktiverne, jf. § 152 y, stk. 1 , eller
8) den berettigede enhed og et administrerende pengeinstitut på vegne af den berettigede enhed, i tilfælde af at aktiverne tages ud af refinansieringsregisteret og de almindelige sikringsakter iagttages.
Stk 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 , er omfattet af tavshedspligt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her