Lov om finansiel virksomhed § 224a
Lov om finansiel virksomhed.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit VII Indgreb i eller ophør af den finansielle virksomhed
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 15. Ophør
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 224a
Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis
1) virksomheden overtræder, eller hvis der er objektive indikatorer til støtte for, at virksomheden i nær fremtid vil overtræde, kravene til at opretholde sin tilladelse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2 , § 225, stk. 1 , eller § 350, stk. 2 ,
2) der er objektive indikatorer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil være ude af stand til at indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 5 , eller
3) virksomheden modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gives for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og antager en af følgende former:
a) Statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank.
b) Statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser.
c) Tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er konstateret ved nationale stresstest eller stresstest gennemført på EU-plan.
Stk 2. En koncern anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau er i en af de i stk. 1 nævnte situationer.
Stk 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en koncern anses for nødlidende, eller forventeligt nødlidende, efter høring af Finansiel Stabilitet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her