Lov om finansiel virksomhed § 343v

Lov om finansiel virksomhed.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1013 af 21. august 2024, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016 og lov nr. 481 af 22. maj 2024

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Afsnit X f CO2-kvotebydere

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 20 f. CO2-kvotebydere

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 343v

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Anvendelsesområde

Virksomheder, der byder direkte på auktioner for kvoter for drivhusgasemissioner for egen regning eller for kunder inden for virksomhedernes hovederhverv, skal have tilladelse af Finanstilsynet, jf. § 343 x, stk. 1

, som CO2-kvotebydere.

Stk 2. Stk. 1

finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Stk 3. Tilladelse efter stk. 1

kan gives til virksomheder, der opfylder betingelserne i stk. 4 og handler for egen regning med råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf bortset fra handel for egen regning ved udførelse af kundeordrer, eller til virksomheder, der yder investeringsservice bortset fra handel for egen regning inden for råvarederivater eller emissionskvoter eller derivater heraf til kunderne eller leverandørerne i virksomhedens hovederhverv.

Stk 4. Tilladelse efter stk. 1

forudsætter, at

  1. 1) aktiviteten efter stk. 3

    såvel individuelt som samlet set er en accessorisk aktivitet i forhold til virksomhedens hovederhverv på koncernniveau, og at dette hovederhverv ikke er ydelse af investeringsservice eller pengeinstitutvirksomhed eller at fungere som prisstiller i forbindelse med råvarederivater,

  2. 2) virksomheden ikke anvender en algoritmisk højfrekvenshandelsteknik og

  3. 3) virksomheden hvert år meddeler Finanstilsynet, at den er undtaget fra kravet om tilladelse til at udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag efter lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Stk 5. Aktiviteten efter stk. 1

kan alene udøves af aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her