Lov om fleksydelse § 31

Lov om fleksydelse.

Lov nr. 283 af 25. april 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 12. februar 2021, som ændret ved lov nr. 876 af 12. maj 2021 og lov nr. 452 af 20. april 2022

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 5. Udbetaling

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 31

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for at modtage fleksydelse, får det indbetalte bidrag tilbage, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark om det, inden retten til fleksydelse ophører, jf. § 22, stk. 2

. Bidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4 .

Stk 2. Indbetalte fleksydelsesbidrag kan efter anmodning betales tilbage kontant, hvis

  1. 1) personen får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

  2. 2) personen har nået fleksydelsesalderen, jf. § 1 a

    , er udmeldt af fleksydelsesordningen og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse,

  3. 3) personen emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse eller

  4. 4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange højeste sygedagpengesats, og personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse.

Stk 3. En person, der har indbetalt fleksydelsesbidrag, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, uden at have fået fleksydelse, skal have det indbetalte bidrag tilbage kontant.

Stk 4. Dør en person, inden retten til fleksydelse er udløbet, jf. § 22, stk. 2

, betales fleksydelsesbidragene kontant tilbage til boet efter personen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her