Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 104
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Afsnit IV Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 10. Styring og indretning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 104
Oplysningspligt over for Finanstilsynet
Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte drift. Fondsmæglerselskabet skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.
Stk 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i et fondsmæglerselskab.
Stk 3. Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision skal straks meddele Finanstilsynet, hvis den pågældende formoder, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder et af følgende krav:
1) Det individuelle solvensbehov efter § 120 .
2) Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder om forhold i dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her