Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 182
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Afsnit VII Indgreb eller ophør m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 19. Krisehåndtering
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 182
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165 , eller når betingelserne i § 214 er opfyldt.
Stk 2. Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at udarbejde et register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet har indgået.
Stk 3. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af fondsmæglerselskaber.
Stk 4. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysninger fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og systemer der er nødvendige for at sikre dette.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her