Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 69
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Afsnit IV Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 9. Ledelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 69
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef i et fondsmæglerselskab kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef har ret til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.
Stk 2. Eksterne revisorer eller den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af en sag, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her