Lov om forbrugslånsvirksomheder § 2
Lov om forbrugslånsvirksomheder.
Lov nr. 450 af 24. april 2019, som ændret ved lov nr. 1563 af 27. december 2019, lov nr. 801 af 9. juni 2020, lov nr. 1940 af 15. december 2020, lov nr. 2382 af 14. december 2021, lov nr. 570 af 10. maj 2022 og lov nr. 479 af 12. maj 2023I treårs-perioden 2018-2020 skal revisor som minimum have 24 timers efteruddannelse inden for hvert af de to fagområder, som er nævnt i § 2, stk. 2 . Afholdte timer inden for det tidligere fagområde direkte og indirekte skatter indregnes i fagområdet anden relevant lovgivning og faglige standarder, jf. § 2, stk. 2, nr. 2 .
Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 2
I denne lov forstås ved:
1) Forbrugslånsvirksomhed: En virksomhed, der udbyder kreditaftaler til forbrugere, jf. § 1, stk. 1 .
2) Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
3) Kreditaftale: En aftale, hvorved en virksomhed yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, bortset fra aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.
4) Kassekredit: En udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her