Lov om garantifond for skadesforsikringsselskaber kapitel 5
Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.
Lov nr. 457 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, som ændret ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 481 af 22. maj 2024Kapitel 5. Offentliggørelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8
Finanstilsynet skal straks efter afsigelse af konkursdekret indrykke meddelelse om følgende i dagspressen:
1) Forsikringsselskabets konkurs,
2) forsikringsdækningens ophør, jf. dog § 5, stk. 4 ,
3) nytegning af lovpligtige forsikringer og forsikringer, der kan sidestilles hermed, samt
4) anmeldelse af erstatningskrav til Fonden, jf. § 6, stk. 1 og 2 , og hvortil anmeldelse kan ske.
Stk 2. Finanstilsynet skal på sin hjemmeside offentliggøre, hvis et skadesforsikringsselskab træder i likvidation.
Stk 3. Kurator skal i den meddelelse, som sendes til fordringshaverne i henhold til konkurslovens § 124, stk. 1 , oplyse forsikringstagere og skadelidte om følgende:
1) Fonden vil tilbagebetale præmie, jf. dog § 5, stk. 8 ,
2) Fonden vil udbetale erstatninger for erstatningskrav anmeldt inden konkursdekretets afsigelse, jf. § 6, stk. 1, 3. pkt. ,
3) anmeldelse af erstatningskrav skal ske i overensstemmelse med § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt. , og stk. 2 , og
4) Fondens adresse, hvortil anmeldelse af erstatningskrav skal ske.
Stk 4. Fonden giver meddelelse til fordringshaverne, der indeholder de oplysninger, som fremgår af stk. 3 , når meddelelsen vedrører et forsikringsselskab nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3 .
Stk 5. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse ved beslutning om, at et forsikringsselskabs arbejdsulykkeforsikringsbestand skal tages under administration af Fonden.
Stk 6. Fonden skal straks underrette organer svarende til Fonden, der er oprettet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når der afgives kendelse eller træffes afgørelse om at indlede konkursbehandling eller likvidation over for et forsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed.
Stk 7. Fonden skal ved modtagelse af et krav om erstatning i henhold til § 5 d fra en skadelidt bosat i Danmark, hvor skadevolder har tegnet motoransvarsforsikring i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underrette det tilsvarende organ i forsikringsselskabets hjemland og det pågældende forsikringsselskab eller dets kurator eller likvidator om modtagelsen af kravet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her