Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 11c

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v..

Lov nr. 575 af 9. juni 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 3. Kapacitetsstyring m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11c

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og pre-ib. Styrelsen for It og Læring udvikler og driver fordelingsmekanismen på regionernes vegne. Regionerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste personoplysninger i fordelingsmekanismen og kan i opgaveløsningen bl.a. behandle ansøgernes personnumre med henblik på en entydig identifikation.

Stk 2. Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra regionerne, for så vidt angår fordelingsmekanismen. Styrelsen skal sikre, at it-løsningen for systemet til elevfordeling opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

Stk 3. Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra regionerne give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan påse, at der er truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Stk 4. Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med Danske Regioner nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 2

, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her