Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 45

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v..

Lov nr. 575 af 9. juni 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret ved lov nr. 1355 af 29. november 2023

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 6. Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 45

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Tilskud til undervisning i udlandet

Børne- og undervisningsministeren kan til elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark, der har gennemført første år af uddannelsen til uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på de årlige finanslove, dog højst den faktiske betaling for undervisningen.

Stk 2. Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

Stk 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1

nævnte tilskud og om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her